Uddannelser på Aalborg Universitet København
Din fremtid, dit valg
Aalborg Universitet København udbyder en række forskellige uddannelser, og der er flere på vej. Alle uddannelser bygger på de samme principper om problemorienteret gruppearbejde og tværfagligt samarbejde. Lige nu kan du vælge mellem disse:
Medialogi (bachelor og kandidatoverbygning)
Medialogi bygger bro mellem de kreative og tekniske uddannelser. På uddannelsen lærer du om design og teknologier bag kunstneriske udtryksformer som film, musik, computerspil og animation. Du får indsigt i film- og musikteknologi og hvordan datalogien spiller ind i nutidens og fremtidens medieproduktioner samt hvordan teknologiske fremskridt udnyttes inden for fx ingeniørvidenskaben i design og produktion af computerspil og computergenererede tegnefilm i 3D-verdener.
Læs mere om medialogi (information på engelsk)
Landinspektøruddannelsen (bachelor og kandidatoverbygning)
Landinspektøruddannelsen er en bred uddannelse, som kombinerer matematik og teknologi med jura og design. Du lærer på uddannelsen om opmåling og kortlægning, geografiske informationssystemer, ejendomsjura samt planlægning og forvaltning af Danmarks naturressourcer.
Læs mere om Landinspektøruddannelsen
By-, Energi- og Miljøplanlægning (bachelor og kandidatoverbygning, civilingeniør)
Uddannelsen giver dig mulighed for at arbejde med det bedste inden for ingeniør- og samfundsvidenskaberne i forhold til energi, miljø og byudvikling. Du lærer at planlægge, forandre og udvikle vores fysiske rammer og levevilkår samt at reducere ressourceforbrug og miljøpåvirkninger.
Læs mere om By-, Energi- og Miljøplanlægning
Humanistisk Informatik (bachelor og kandidatoverbygning)
Humanistisk Informatik handler om menneskers kommunikation og de særlige vilkår, mønstre og mekanismer, der gør sig gældende, når vi kommunikerer. Uddannelsen hedder "Humanistisk Informatik", fordi den har en humanistisk tilgang til studiet af kommunikation. Det betyder, at du lærer om vores daglige kommunikation ansigt-til-ansigt, skriftlig formidling og retorik, organisationskommunikation, kommunikation & kultur og medieformidlet kommunikation. Informatikken kommer ind, fordi du også ser på de informationsteknologier, der i stigende grad er en del af vores kommunikation fx computermediet og mobiltelefonen.
Information til nye studerende med studiestart september 2010
Læs mere om Humanistisk Informatik
Bæredygtig Bioteknologi (kandidatoverbygning, civilingeniør)
I løbet af de næste årtier skal vi udvikle alternative bæredygtige ressourcer til erstatning af den manglende olie. Biomasse vil udgøre en væsentlig andel af den fremtidige energiforsyning sammen med en række andre bæredygtige kilder, men vil udgøre den absolut vigtigste erstatning for olie som industrielt råstof. Med afsæt i en stærk international forskning i bæredygtighed, bioenergi og anvendelse af biomasse som råstof i bioraffinaderier udbyder vi en kandidatuddannelse baseret på de nyeste teknologier og videnskabelige resultater indenfor disse hastigt udviklende felter.
Læs mere om Bæredygtig Bioteknologi
International Teknologiledelse (kandidatoverbygning, civilingeniør)
Civilingeniøruddannelsen i International Teknologiledelse (ITL) giver dig en selvstændig ledelseskompetence til at analysere og løse komplekse ledelsesproblemer i virksomheder, som er aktører i et stadig mere dynamisk og omskifteligt globalt vidensamfund. Pt planlægger vi at supplere uddannelsen en specialisering i International medieledelse .
Læs mere om Internationale Teknologiledelse
Turisme (Kandidatoverbygning)
Turismeuddannelsen sætter fokus på dansk og international turisme, og du får bl.a. indsigt i praktiske problemstillinger og hvilke teoretiske og metodiske værktøjer der kan bruges til at udvikle nye koncepter for turismeprodukter, bedre og mere målrettet markedsføring og tilpasning af organisationsformer og strategier. Undervisningen foregår på engelsk, men det er muligt at skrive projektrapporter på dansk.
Læring og Forandringsprocesser (kandidatoverbygning)
Uddannelsen er for dem der vil arbejde kreativt og innovativt med undervisning, uddannelse og organisationsudvikling. Gennem samarbejder med virksomheder og institutioner skal du f.eks. selv være med til at tilrettelægge læreprocesser, designe undervisningsforløb og arbejde med tilrettelæggelse og evaluering af organisatoriske forandringer.
Læs mere om Læring og Forandringsprocesser
It, Kommunikations- og Medieteknologi (bachelor)
Internet, Mobilkommunikation, Digitalt TV , Facebook, YouTube - er områder i rivende udvikling. Hvis du vil lære, hvad der sker "bag kulissen", og hvordan de nye teknologier kan bidrage til at imødekomme brugerbehov og skabe nye forretningsmuligheder, er denne uddannelse noget for dig.
Læs mere om It, Kommunikations- og Medieteknologi
Innovativ Kommunikationsteknik & Entrepreneurship (kandidatoverbygning, civilingeniør)
Hvis du vil udforske, udvikle og virkliggøre fremtidens Internet, mobiltelefoni og broadcast platforme (radio og TV), så er denne uddannelse måske noget for dig. På Innovativ Kommunikationsteknik & Entrepreneurship, opbygger du solide tekniske kvalifikationer indenfor udviklingen af nye kommunikationsteknologier, side om side, med viden om forretningsudvikling, brugervenlighed og innovation. Undervisningen foregår på engelsk.
Læs mere om Innovativ Kommunikationsteknik & Entrepreneurship
Development and International Relations, Global Refugee Studies (kandidatoverbygning)
Kandidatuddannelsen i Development and International Relations, Global Refugee Studies beskæftiger sig med flygtninge og tvungen migration internationalt i en udviklingskontekst. De studerende vil få teoretiske og praktiske redskaber til at forstå og analysere årsager og baggrunde for at der er en stigning globalt i antallet af flygtninge og internt fordrevne. De studerende vil bl.a. skulle i praktik i en organisation, der beskæftiger sig med flygtningeproblematik og udviklingsspørgsmål globalt. Undervisningen foregår på engelsk.
Danske ansøgere skal benytte dette ansøgningsskema
Ansøgningsfristen for danske ansøgere er den 1. juni 2010
Læs mere om Development and International Relations, Global Refugee Studies
Via linket til højre kan du læse mere om Studieform og -miljø.

